Sygdom under ferie (erstatningsferie)

Tidligere havde man ikke ret til erstatningsferie, hvis man blev syg under ferien. Man kunne søge om erstatningsferie, hvis den rekreative værdi af ferien blev væsentligt forringet pga. sygdom. Kommunalbestyrelsen kunne så bevilge erstatningsferie helt eller delvist. Fra 1. maj 2012 har de fleste ansatte mulighed for at kræve erstatningsferie ved sygdom under ferie. Ændringen er sket som følge af den sidste praksis fra EU- domstolen. Den fastslår, at alle har krav påminimum 4 ugers ferie i hvert ferieår, hvis de har været i beskæftigelse i hele optjeningsåret.

De ændrede regler betyder, at-

- ansatte, der har optjent fuld ferie dvs. 25 dage, og som bliver syge under ferie har ret til erstatningsferie efter 5. sygedag. Det vil sige, at de første 5 sygedage under ferie for en fuldtidsansat ikke giver ret til erstatningsferie. Det hænger sammen med, at EU kravet om ferie kun vedrører 4 uger.

- ansatte, der har optjent mindre end 25 dages ferie, har ret til erstatningsferie efter et forholdsvis mindre antal sygedage. Er der fx optjent 20 feriedage indtræder retten efter 4 sygedage i ferieåret (20 * 1/5). Og så fremdeles……..

Hvis den ansatte ønsker at gøre brug af sin ret til erstatningsferie, skal vedkommende meddele sygdommen til arbejdsgiveren efter de regler, som i øvrigt gælder for sygemelding i ansættelsesforholdet, hvilket normalt vil sige ved arbejdstids begyndelse, som på en normal arbejdsdag. Det betyder, at en ansat, som bliver syg under ferie, skal give arbejdsgiveren besked om sygdommen, også selvom lønmodtageren opholder sig i udlandet. Kommer meddelelsen fx først på 3. sygedag, vil erstatningsferie først indtræde ved 8. sygedag.

Der kan dog forekomme helt særlige omstændigheder, som gør, at lønmodtageren ikke er i stand til at melde sygdommen til arbejdsgiveren på sygdommens første dag. Der kan fx være situationer, hvor den ansatte kommer ud for en ulykke, svær tilskadekomst eller lignende, og derfor er ude af stand til at melde sig syg. Her vil pågældende have ret til erstatningsferie fra sygdommens 6. dag.

Det vil bero på en vurdering i det konkrete tilfælde.

For at få ret til erstatningsferie skal den ansatte dokumentere sygdommen overfor arbejdsgiveren. Som udgangspunkt skal der fremvises lægelig dokumentation fra 1. sygedag. Den ansatte skal selv afholde udgiften til den lægelige dokumentation. Lægelig dokumentation kan efter de gældende regler være friattest eller anden betryggende lægelig dokumentation, som fx journaludskrift fra sygehus eller lignende. Opholder den ansatte sig i udlandet, vil vedkommende kunne få en erklæring fra en læge i udlandet, der som minimum skal indeholde tilsvarende betryggende dokumentation for sygdommen. Arbejdsgiveren kan undlade at stille krav om lægedokumentation for ret til erstatningsferie.

Har den ansatte ikke været ansat hos samme arbejdsgiver i hele ferieåret, kan det være vanskeligt for arbejdsgiveren at vide, hvor mange gange vedkommende har været syg under ferie i ferieåret. I de situationer er det den ansatte, der skal dokumentere, om retten til erstatningsferie indtræder fra 1. sygedag.

Det er en ændring af ferieloven, der er sket. Kommunalt, regionalt og statslig ansatte er ikke omfattet af ferieloven, men de er omfattet af en ferieaftale. Ferieaftalerne kan ikke fravige ferielovens ufravigelige regler og den nye regel om erstatningsferie er ufravigelig.